Podimo er den eneste kommercielle platform, der betaler for indhold, som også kan lyttes til kvit og frit på alle andre platforme. Når din podcast er tilgængelig på Podimo, vil du modtage en konkurrencedygtig fast sats, CPM (cost per mille), for hver stream, din podcast genererer på Podimo-platformen.
Streaming-modellen er baseret på en fast CPM pris (cost per mille), som er sat til 35 EUR. Podimo ser på forbruget af podcasten på basis af “streams”, som er betalende brugere, der har lyttet til mere end 60 sekunder (op til maksimalt ét stream pr. episode af den enkelte podcast pr. dag). Måden Podimo tæller streams på, er defineret ud fra IAB standarder.
Eksempel på afregning: Hvis en podcastudgiver får 4.500 streams, ganges dette antal med CPM prisen (35 EUR): 4500*0.035 = 157.5 EUR.
Affiliate-modellen belønner podcastere baseret på, hvor mange personer de bringer til Podimo gennem et personligt affiliate-link.
Denne model fungerer på to måder:
- Et mindre kickback aktiveres, når podcastere tiltrækker nye brugere til en prøveperiode.
- Et større kickback aktiveres, hvis disse prøvebrugere konverterer til betalende kunder.
Eksempel på affiliate beregning:
- Prøvebruger: Podcaster tjener 68 DKK pr. ny bruger til en prøveperiode
- Konverteringer: Podcaster tjener 90 DKK pr. konverteret prøvebruger
Eksempel på beregning:
- Hvis du tiltrækker 50 nye prøvebrugere: 50 × 68 DKK = 3.400 DKK
- Hvis 30 af disse prøvebrugere konverterer til betalende abonnenter: 30 × 90 DKK = ca. 2.700 DKK
Samlede indtægter:
- 3.400 DKK + 2.700 DKK = 6.100 DKK
Læs link for vores vilkår og betingelser for modellen.